Go Back

Mors bedste brunsviger

Den perfekte brunsviger
Forb. tid1 time 30 minutter
Tilb. tid12 minutter
Servings: 12 personer

Ingredienser

Dej

  • 3 dl vand
  • 50 g gær
  • 75 g smør
  • ½ tsk salt
  • 450 g mel
  • 50 g sukker

Fyld

  • 45 g bagefast kagecreme
  • 2 dl mælk
  • 100 g smør, stuetemperatur
  • 175 g brun farin

Ekstra

  • 150 g brun farin

Sådan gør du

  • Smørret smeltes langsomt. Det hældes nu i en skål med vandet. Når det er håndvarmt smuldres gæren i skålen. Nu tilsættes salt og sukker. Melet tilsættes til det bliver en meget blød dej. Dejen skal nu hæve ca. 30 min.
  • Pulveret til kagecremen blandes med mælken (den skal være fast). Den stilles nu i køleskabet i 15 min. Den brune farin blandes med smørret. Kagecremen og farinblandningen blandes sammen.
  • Dejen fordeles jævnt på en bageplade hvorpå der er lagt bagepapir. Dette gøres lettest med fugtige fingre. Dejen hæver nu 15 min. Når dejen har hævet laver man fordybninger i dejen med fingrene. Nu fordeles fyldet på dejen. Det sidste farin drysses henover.
  • Bages i 10-12 min ved 225° C midt i ovnen (ikke varmluft).

Noter

Efter man har taget kagen ud af ovnen holder man den ca. 10 cm over et spækbræt (eller lign.) hvorefter man slipper den. Dette får den til at sætte sig rigtigt.